Begreber og ordforklaringer

Forstå fagudtrykkene i fjernvarmen.

Fjernvarme er reelt ikke andet end cirkulerende vand i et ledningsnet, som opvarmes på varmeværket og afkøles i de forsynede ejendomme. De temperaturer, som dette kredsløb foregår med, afslører, hvordan energien i fjernvarmevandet udnyttes.

Som bevidst fjernvarmeforbruger kan det være rart at kende betydningen af de forskellige udtryk og begreber.

Fremløbstemperatur
  • Fremløbstemperatur er den temperatur, fjernvarmevandet leveres med fra Fjernvarme Horsens, når det kommer ind i boligen.
  • Fremløbstemperaturen er ikke den samme for alle, da bl.a. afstanden til varmeværket har betydning.
  • Kravene til returtemperaturen afhænger af den modtagne fremløbstemperatur. Værdierne kan ses i tabellen her.
Returløbstemperatur
  • Returtemperaturen er den temperatur, fjernvarmevandet har, når det forlader ejendommen og sendes retur til Fjernvarme Horsens.
  • Den fortæller, hvor meget vandet er blevet afkølet i boligen, og afslører dermed hvor godt energien i fjernvarmevandet udnyttes.
  • Jo lavere temperatur, jo bedre.
Den gennemsnitlige returtemperatur
  • Et middeltal på returtemperaturen typisk målt fra varmeårets start/seneste års- eller månedsopgørelse eller fra indflytningstidspunktet, hvis du er flyttet ind i løbet af varmeåret.
  • Din gennemsnitlige returtemperatur kan findes via varmemåleren.
  • Du kan også benytte E-forsyning.
Den forventede returtemperatur

Ud fra den modtagne fremløbstemperatur er der fastsat værdier for, hvilken returtemperatur der kan forventes fra et korrekt indreguleret anlæg. Værdierne kan ses i tabellen her.

Det er forskellen mellem den forventede og den målte temperatur som afgør størrelsen på motivationstariffen.

Fordele ved lav returtemperatur

En lav returtemperatur markerer en effektiv drift af boligens varmeanlæg og optimal udnyttelse af energien i fjernvarmevandet.

Det giver den billigste varmeregning og den bedste varmekomfort.

Det er også en fordel for varmeværket, som får:

  • mindre udgifter til eldreven pumpning af vand rundt i ledningsnettet. Det sparer el og vedligeholdelsesomkostninger på pumpestationerne.
  • mulighed for at sænke temperaturen på vandet i ledningsnettet. Dermed bliver varmetabet i ledningerne mindre.
  • mindre behov for udbygning af fjernvarmenettet med større rør.
  • en mindre varmeproduktion pr. forbruger pga. bedre energiudnyttelse. Dermed mindskes omkostningerne og miljøbelastningen.
  • mulighed for en samlet set større varmeproduktion på varmeværket.
  • mulighed for at producere en større del af varmen på de klimavenligste anlæg. Det mindsker bl.a. andelen af fossilt naturgas.
  • et øget tempo på vej mod de fælles, grønne mål.

For dig viser en lav returtemperatur, at du har en god drift af dit varmeanlæg og udnytter energien i fjernvarmevandet effektivt i din bolig.

Som følge af motivationstariffen giver en lav returtemperatur mulighed for at få rabat på varmeregningen.

Afkøling

Fjernvarme fungerer ved, at varmt vand cirkulerer i et lukket rørsystem; fra fjernvarmeværket pumpes opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Her bliver det anvendt til at varme boligen og brugsvandet op med. Det afkølede fjernvarmevand sendes herefter retur til fjernvarmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud.

Jo bedre dit fjernvarmevand er afkølet, inden det sendes tilbage til varmeværket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation.

Hvis fjernvarmevandet ikke er afkølet tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen alt for hurtigt. Det medfører, at varmeværket enten skal sende en større mængde fjernvarmevand i cirkulation eller hæve vandets temperatur. I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og din økonomi.

Krav til din afkøling

Da fjernvarme er et fælles system, påvirker dårlig afkøling også andre kunder. Ifølge vores leveringsbestemmelser skal fjernvarmevandet afkøles, så returtemperaturen står i et effektivt forhold til den modtagne fremløbstemperatur. Se temperaturtabellen her.

Det påhviler ejeren af ejendommen at holde varmeinstallationen i god stand og sikre, at installationen ikke er tilkalket, så god afkøling ikke kan opnås.

Hvad er afkøling?

Ved afkøling forstås forskellen mellem temperaturen på fjernvarmevandet, der kommer ind i huset (fremløb) og temperaturen på fjernvarmevandet, der løber ud af huset (retur). I fyringssæsonen er det normalt muligt at afkøle fjernvarmevandet godt, fordi der er åbnet for radiatorerne/gulvvarmen.

I sommerperioden, hvor der normalt kun bruges fjernvarme til brugsvandsproduktion, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at afkøle fjernvarmevandet tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt, at man udregner afkølingen over en længere periode.

Afkøling beregnes efter denne formel:

(Forbrug i MWh divideret med vandgennemstrømning i m³) x 860

\(A = {MWh\over m^3}*860\)

Eksempel

  • Månedens forbrug i MWh: 2,3
  • Månedens vandgennemstrømning i m³: 53
  • Beregning: \({2,3MWh\over 53m^3}*860 = 37,3°C\)

Hvis din afkøling er dårlig, kan det være tegn på, at dit fjernvarmeanlæg ikke fungerer optimalt. Husk dog at tallet skal ses som et årligt resultat, da der er udsving fra sæson til sæson.

Afkølingsberegner
 MWh

 m3


 °C

Bemærk: Her gælder det, at værdien for afkøling skal være så høj som mulig.

Bemærk: Beregneren kan tage imod urealistiske tal. Hvis resultatet ikke giver mening, dvs. en afkøling ml. 0 og 70°C, er de indtastede værdier ikke rigtige. Tjek dem.

Vandgennemstrømningens betydning: Se her

Vigtigheden af god afkøling

Når man har fjernvarme, afregner man efter den mængde varmeenergi, man aftager fra fjernvarmeværket.

Til gengæld stiller fjernvarmeværket krav om, at man skal udnytte denne varme ordentligt. Det vil sige, at varmen skal trækkes ud af vandet, så det brugte fjernvarmevand bliver ledt afkølet tilbage til fjernvarmeværket.

Hvis ikke vandet bliver tilstrækkeligt afkølet, strømmer vandet for hurtigt igennem systemet. Hvis den samlede årsafkøling er for lav (svarende til for høj returtemperatur), så kommer du til at betale ekstra på din varmeregning. Derfor er det vigtigt at have fokus på en fornuftig returtemperatur. Motivationstariffen skal medvirke hertil.

Fjernvarmen er i princippet et genbrugssystem, hvor fjernvarmevandet cirkulerer mellem varmeværket og forbrugeren. Jo bedre alle forbrugere i systemet udnytter varmen i vandet, jo bedre bliver varmeøkonomien. Både for dig - og for fællesskabet.

Jo bedre, du udnytter varmen i vandet, jo mindre varmt vand skal der til at dække dit behov. Det betyder, at værket opvarmer og cirkulere en mindre mængde vand - og det er godt for både miljø og varmeøkonomien, da varmetabet i rørsystemet nede i jorden mindskes og cirkulationspumperne ikke skal bruge så meget strøm til at pumpe fjernvarmevandet rundt i byen.

Varmeproduktionen bliver også mere miljøvenlig, hvis fjernvarmevandet er koldt når det kommer tilbage til varmeværket. Vi sparer på både brændsler, el og emissioner.

Kort sagt: En god afkøling hos dig betyder et mindre energiforbrug, en mindre miljøbelastning og en mindre varmeregning.

Dårlig afkøling betyder øget vandforbrug

Forskellen mellem fremløbstemperaturen og returtemperaturen kaldes for afkøling. Forskellen viser, om fjernvarmevandet har afgivet lidt eller meget energi til boligens varmeinstallationer.

Som varmeforbruger betaler du kun for den forbrugte energi og ikke for den mængde fjernvarmevand, som passerer gennem boligen.

Men denne gennemstrømning - flowet - har stor betydning for varmeværket - og dermed også dig som andelshaver.

I dette eksempel ser vi, hvilken betydning afkølingen har for varmeværkets produktion og distribution af fjernvarmen.

For nemheds skyld ser vi på et enkelt rum.

For at holde temperaturen i rummet konstant skal vi bruge 2.000 watt.

Det kan vi få med en varmeblæser, men vi vil hellere bruge radiatoren i rummet, som kan afgive varme svarende til netop 2.000 watt, eller 2 kilowatt, forkortet 2kW.

Formlen for at beregne vandgennemstrømningen (flowet) i radiatoren ser sådan ud:

\(Q = {m * c* \Delta t}\) ⇔ \(m = {Q \over c* \Delta t}\)

hvor

  • Q = varmeoverførsel i watt
  • m = massestrøm i kg/s = mængden af vand, som passerer igennem radiatoren pr. sekund (flow/vandgennemstrømning)
  • Δt = temperaturforskellen over radiatoren, altså forskellen mellem indløbs/fremløbstemperatur og udløbs/returløbstemperatur
  • c = vands specifikke varmekapacitet, dvs. den mængde energi, som skal til for at hæve 1 gram vands temperatur 1°C = 4,19J/g/°C

Joule og Watt står i forhold 1:1 til hinanden, så det er nemt at regne med:

\(1W = 1J*1s = {W \over s} = J\)

Hvis vi sætter Δt til at være 35°C ser ligningen således ud:

\(2kW = m*4,19J/g/s* 35°C\) ⇔ \(m = {2kW \over 4,19J/g/s * 35°C }= 0,014 kg/s = 50,4l/time\)

Hvad sker der nu, hvis afkølingen gennem radiatoren er ringere?

Vi sætter Δt til at være 10°C og ligningen ser nu således ud:

\(2kW = m*4,19J/g/s* 10°C\) ⇔ \(m = {2kW \over 4,19J/g/s * 10°C }= 0,048 kg/s = 172,8l/time\)

Hvis afkølingen er dårligere, skal flowet/vandgennemstrømningen altså være højere. Faktisk næsten 3½ gang større. Denne øgede vandmængde skal passere ledningsnettet fra varmeværket til boligens radiator og her taber den energi til omgivelserne. Det er derfor klart, at jo mindre vand der skal cirkuleres, des bedre.

Det kræver produktion af mindre varmeenergi og pumperne sparer el når de distribuerer en mindre mængde. Det gavner selskabsøkonomien, andelshavernes økonomi, den enkelte varmeforbrugers økonomi og klimaregnskabet.