Penge
16. juni 2017

Lettere at spare på varmeregningen

Siden vedtagelsen af fjernvarmeplanen har Fjernvarme Horsens arbejdet på at finde en afregningsmodel, som i højere grad end hidtil tilgodeser energibesparende tiltag.

Vi er nu i mål med en løsning, som er ens for alle fjernvarmeforbrugere, nye som gamle, og uanset boligform.

Modellen træder i kraft allerede med det nye regnskabsår den 1. juli 2017.

Varmeregningen består af en fast del, som afhænger af boligarealet, og en variabel del, som afhænger af varmeforbruget. I den hidtidige model betyder det, at hvis man har et lille varmeforbrug i forhold til boligarealet, kan den faste del blive uforholdsmæssig stor i forhold til forbrugsdelen. Specielt nyere boliger med god isolering og et stort areal påvirkes af dette forhold.

Med den nye afregningsmodel kan den faste del af regningen højst udgøre 70 pct. af den variable del. Den samlede regning kan dog ikke blive mindre end de faste udgifter.

Det betyder, at boliger under 400 kvm med et lavt energiforbrug i forhold til størrelsen, får en mindre varmeregning. Hvis boligens energiforbrug er normalt eller højt, vil man ikke opleve prisfald, men omvendt giver den nye model heller ikke prisstigninger.

Modellen tilgodeser således alle bolig- og hustyper op til 400 kvm. Større bebyggelser har i forvejen en lavere kvadratmetersats, og det bliver der ikke ændret på.

1111111